St. Markus Evangeliet 10

1 Og han stod op derfra, og kom til Judæas Grændser igjennem det Land paa hiin Side Jordan, og Folket gik atter til ham i Hobetal; og han lærte dem atter, som han pleiede.

2 Og Pharisæerne gik til ham og spurgte ham, om det var en Mand tilladt at skille sig fra sin Hustru; for at friste ham.

3 Men han svarede og sagde til dem: hvad haver Moses budet Eder?

4 Men de sagde: Moses tilstedte at skrive et Skilsmissebrev, og skille sig fra hende.

5 Og Jesus svarede og sagde til dem: for Eders Hjerters Haardheds Skyld skrev han Eder dette Bud.

6 Men fra Skabningens Begyndelse gjorde Gud dem Mand og Kvinde;

7 derfor skal Manden forlade sin Fader og Moder, og blive fast hos sin Hustru; 8 og de To skulle være til eet Kjød, saa at de ikke længere ere To, men eet Kjød.

9 Derfor, hvad Gud haver tilsammenføiet, skal Mennesket ikke adskille.

10 Og hans Disciple spurgte ham atter i Huset om det Samme.

11 Og han sagde til dem: hvo som skiller sig fra sin Hustru, og tager en Anden tilægte, han bedriver Hoer imod hende.

12 Og dersom en Kvinde skiller sig fra sin Mand og ægtes af en anden, hun bedriver Hoer.

13 Og de førte smaa Børn til ham, at han skulde røre ved dem; men Disciplene truede dem, som bare dem frem.

14 Men der Jesus det saae, blev han vred og sagde til dem: lader de smaa Børn komme til mig, og formener dem ikke; thi Guds Rige hører saadanne til.

15 Sandelig siger jeg Eder: hvo som ikke annammer Guds Rige som et lidet Barn, han skal ingenlunde komme ind i det.

16 Og han tog dem i Favn, og lagde Hænderne paa dem, og velsignede dem.

17 Og der han var udgangen paa Veien, løb En til, og faldt paa Knæ for ham, og spurgte ham: gode Mester! hvad skal jeg gjøre, at jeg kan arve det evige Liv?

18 Men Jesus sagde til ham: hvi kalder du mig god? Ingen er god uden een, som er Gud.

19 Du veed Budene: du skal ikke bedrive Hoer; du skal ikke slaae ihjel; du skal ikke stjæle; du skal ikke tale falsk Vidnesbyrd; du skal ikke besvige; ær din Fader og din Moder.

20 Men han svarede og sagde til ham: Mester! alt dette haver jeg holdt fra min Ungdom.

21 Men Jesus saae paa ham, og fattede Kjærlighed til ham, og sagde til ham: een Ting fattes dig; gak bort, sælg, hvad du haver, og giv de Fattige det, saa skal du have et Liggendefæ i Himmelen; og kom, tag Korset og følg mig.

22 Men han blev ilde tilfreds over den Tale og gik bedrøvet bort; thi han havde meget Gods.

23 Og Jesus saae sig omkring og sagde til sine Disciple: hvor vanskelig skulle de, som have Rigdom, komme ind i Guds Rige.

24 Men Disciplene bleve forfærdede over hans Taler. Men Jesus svarede igjen og sagde til dem: Børn! hvor vanskeligt er det, at de, som forlade sig paa Rigdom, kunne komme ind i Guds Rige.

25 Det er lettere, at en Kameel gaaer igjennem et Naaleøie, end at en Rig kommer ind i Guds Rige.

26 Da forfærdedes de end meget mere og sagde til hverandre: hvo kan da blive salig?

27 Men Jesus saae paa dem og sagde: for Menneskene er det umuligt, men ikke for Gud; thi alle Ting ere mulige for Gud.

28 Men Peter tog til Orde og sagde til ham: see, vi have forladt alle Ting og fulgt dig.

29 Men Jesus svarede og sagde: sandelig siger jeg Eder, der er Ingen, som haver forladt Huus eller Brødre eller Søstre eller Fader eller Moder eller Hustru eller Børn eller Agre for min og Evangeliums Skyld,

30 der jo skal faae hundrede Fold igjen, nu i denne Tid Huse og Brødre og Søstre og Mødre og Børn og Agre med Forfølgelser, og i den tilkommende Verden et evigt Liv.

31 Men Mange, som ere de Første, skulle blive de Sidste, og de Sidste blive de Første.

32 Men de vare paa Veien, og gik op til Jerusalem; og Jesus gik foran dem, og de vare forfærdede og fulgte ham med Frygt. Og han tog atter de Tolv til sig og begyndte at sige dem, hvad han skulde vederfares.

33 See, vi gaae op til Jerusalem og Menneskens Søn skal overantvordes de Ypperstepræster og Skriftkloge, og de skulle fordømme ham til Døden, og overantvorde Hedninger ham;

34 og de skulle bespotte ham og hudstryge ham, og bespytte ham og ihjelslaae ham, og paa den tredie Dag skal han opstaae.

35 Da gik Jakob og Johannes, Zebedæus' Sønner, til ham og sagde: Mester, vi ønske, at du tilstaaer os det, vi ville bede om.

36 Han sagde til dem: hvad ville I, at jeg skal gjøre Eder?

37 Men de sagde til ham: giv os, at vi maa sidde den ene ved din høire Side og den anden ved din venstre Side, i din Herlighed.

38 Men Jesus sagde til dem: I vide ikke, hvad I bede. Kunne I drikke den Kalk, som jeg drikker, og døbes med den Daab, som jeg døbes med?

39 Men de sagde til ham: vi kunne. Men Jesus sagde til dem: I skulle vel drikke den Kalk, som jeg drikker, og døbes med den Daab, som jeg døbes med;

40 men at sidde ved min høire og ved min venstre Side, hører ikke mig til at give Nogen, uden den, som det er beredt.

41 Og der de Ti hørte det, begyndte de at blive vrede paa Jakob og Johannes.

42 Da kaldte Jesus dem og sagde til dem: I vide, at de, der ere i Anseelse som Folkenes Fyrster, herske over dem, og de Store iblandt dem bruge Myndighed over dem.

43 Men det skal ikke være saa iblandt Eder; men hvo som vil blive stor iblandt Eder, skal være Eders Tjener;

44 og hvo som vil blive den Ypperste iblandt Eder, skal være Alles Tjener;

45 thi Menneskens Søn er ikke kommen for at lade sig tjene, men for at tjene; og at give sit Liv til en Igjenløselses Betaling for Mange.

46 Og de kom til Jericho; og der han gik ud af Jericho tilligemed sine Disciple og meget Folk, sad Timæus' Søn, Bartimæus den Blinde, ved Veien og tiggede.

47 Og der han hørte, at det var Jesus fra Nazareth, begyndte han at raabe og sige: Jesus, du Davids Søn, forbarm dig over mig.

48 Og Mange truede ham, at han skulde tie; men han raabte meget mere: du Davids Søn, forbarm dig over mig!

49 Og Jesus stod stille og sagde, de skulde kalde ham; og de kaldte den Blinde og sagde til ham: vær frimodig, staa op! han kalder ad dig.

50 Men han kastede sin Overkjortel fra sig, stod op og kom til Jesus.

51 Og Jesus svarede og sagde til ham: hvad vil du, at jeg skal gjøre dig? Men den Blinde sagde til ham: Rabbuni, at jeg kan vorde seende!

52 Men Jesus sagde til ham: gak bort, din Tro haver frelst dig. Og strax blev han seende og fulgte Jesus paa Veien.